Når tro og grådighed går hånd i hånd

Stigende sammenblanding mellem kristentro, hedenskab og grådighed i Afrika er et stort problem, som DR-programmet Horisont viste et lille glimt af mandag aften i udsendelsen ”Ghanas pengepræster”.
- Fra vores samarbejdskirker i området hører vi den samme frustration, fortæller generalsekretær i FrikirkeNet, Mikael Wandt Laursen.
- En lykkereligion, som lover guld og grønne skove gennem troen på Gud, er kommet buldrende ind på det afrikanske kontinent de senere årtier. I lande som Ghana og Nigeria er der stor åndelig åbenhed, og det forstår charlataner, charmører og svindlere at udnytte til egen fordel. Det er en meget trist udvikling. Trist for den enkelte, som spilder sit liv på et falsk håb, og trist for seriøse kirker, som kæmper for at inddæmme den skade, som selvbestaltede præster udfører.

Pinsekirker eller karismatiske kirker er den meget brede, fælles betegnelse, som bruges om den type kirker, der er græsrodsbaserede og lægger vægt på oplevelsen af Gud som nærværende og i stand til for eksempel at helbrede sygdom. Under denne betegnelse finder man både de pengegriske lykkepræster – og veletablerede og anerkendte kirkesamfund som for eksempel Assemblies of God.
- På den ene side er det fantastisk med græsrodsbaserede kirker, for det indebærer, at kirken kommer tæt på folk og får et tydeligt lokalt udtryk. Men på anden side indebærer det desværre også, at folk selvbestaltet kan sætte noget i gang, som er en sammenblanding af kristendom, gamle religiøse skikke og personlig grådighed, siger Mikael Wandt Laursen.

Hvis man vil sikre sig mod denne blanding af tro og pengebegær, er løsningen ifølge Mikael Wandt Laursen at skabe strukturer, hvor den enkelte præst står i relation til og under ansvar over for præster i andre kirker, samt at præsten ikke er enerådende, men har et menighedsråd, der kan give det nødvendige med- og modspil.
- I Danmark, såvel som i langt de fleste andre lande, har pinsekirkerne klare etiske principper - en struktur, der sikrer, at der fuld gennemskuelighed i forhold til økonomiske midler, at kirkens medlemmer har det sidste ord, samt at ingen præster står alene, men er omgivet af gode kollegarelationer og samspil med engagerede medlemmer af kirken, siger han.

Når det går galt, som det indimellem også gør i Danmark - senest med sagen fra Byens Kirke i Silkeborg - skyldes det, at principperne og strukturen ikke er blevet respekteret.
- Derfor blev der også fra pinsekirkernes side allerede i 2010 opfordret til en politianmeldelse af præsten fra Silkeborg, ligesom selve kirken efterfølgende blev ekskluderet fra pinsekirkerne i Danmark, fortæller Mikael Wandt Laursen.

I forhold til kirkerne i Afrika tror Mikael Wandt Laursen, at de sunde af slagsen vil overleve længst, og at afrikanerne med tiden vil lære at sige fra over for charlataner:
​- Fra undersøgelser andre steder i verden ved vi, at folk, der bliver kristne, oplever et socialt løft, så de i løbet af en til to generationer bevæger sig fra de lavere samfundsklasser til en mere uddannet middelklasse. Dermed bliver de også bedre til at skille fårene fra bukkene.

Foto: Skærmfoto fra dr.dk