Hvad er en frikirke?
Få et overblik over danske frikirker.
Kort fortalt - hvad er en frikirke?
Ordet frikirke betyder helt grundlæggende en kirke, som ikke er knyttet til staten. Det giver derfor kun mening at tale om frikirker i lande, hvor der er en statslig understøttet kirke.
I Danmark er det fastlagt af Grundloven, at folkekirken er støttet af staten. Folkekirken har nogle såkaldte bekendelsesskrifter, der fastsætter kirkens tro - mens rammerne for en lang række praktiske forhold reguleres af Folketinget.
I frikirkerne er det derimod kirkerne selv, som bestemmer - og betaler - stort set det hele.
Frikirker i Danmark
Der er over 400 frikirker i Danmark – inklusiv migrantkirker.
Cirka 50.000 kommer regelmæssigt i en frikirke – et tal, som vokser.
En optælling fra 2023 viser, at der på en given søndag i hovedstadsområdet kommer flere til gudstjeneste i en frikirke (inklusiv migrantkirker) end i en folkekirke.
Typiske frikirker er Frelsens Hær, Baptistkirken, Metodistkirken, pinsekirker, Apostolsk Kirke, Hillsong, Vineyard og Evangelisk Frikirke Danmark.
Hvor mange medlemmer har frikirkerne?
Frikirkerne har meget forskellige medlemsbegreber og mange oplever sig som en del af en frikirke uden formelt at være medlem. Der er heller ikke lavet nylige undersøgelser, der viser antallet af medlemmer og/eller tilknyttede.
Det skønnes dog, at der hver søndag er omkring 50.000 personer, som er til gudstjeneste i en frikirke - inklusiv migrantkirker. Flertallet af de flere end 300 internationale kirker og migrantmenigheder, der findes i Danmark, er frikirker. Sammenlagt skønnes de internationale kirker at tælle flere end 15.000 personer.
I dag er der på verdensplan 80 millioner lutheranere (folkekirken), mens der er 80 millioner metodister, 100 millioner baptister og op mod 700 millioner pentekostale. Den katolske kirke udgør 1,2 milliarder. Så selv om vi i Danmark er vant til at tænke på folkekirken som majoritetskirken, er situationen en anden, når man tager de globale briller på.
Hvordan foregår en gudstjeneste i en frikirke?
Liturgien – eller mangel på samme - i frikirker er meget forskellig. Nogle kirker har mange år på bagen og har udviklet en fast struktur, mens andre er nyetablerede og stadig meget eksperimenterende. Dertil kommer, at nogle kirker har flotte kirkebygninger, mens andre holder til i et tidligere fabrikslokale - eller noget helt tredje. Nogle har slet ingen lokaler, men mødes i private hjem, i det lokale forsamlingshus eller på et bibliotek.
Dermed kan det være vanskeligt at definere, hvad en typisk frikirkelig gudstjeneste er, men vi gør alligevel forsøget.
En frikirkegudstjeneste vil typisk have nogle af følgende elementer:
- Velkomst
- Måske en sang eller en salme
- Indledning med et vers fra Bibelen, en oplevelse eller lignende samt en kort bøn
- En sektion med rytmisk musik (med instrumenter som trommer, elbas, elguitar, keyboard) som man kalder lovsange. Sangene gentages ofte et par gange, og mellem sangene kan der være ultrakorte pauser til bøn og refleksion
- Prædiken med mange eksempler, ofte krydret med powerpoints eller videoklip på storskærm
- Nadver – de fleste steder kun en-to gange om måneden
- I direkte forlængelse af gudstjenesten - tilbud om personlig bøn for den enkeltes livsproces – kan være i forbindelse med en særlig krise, en speciel udfordring eller ved sygdom og andre behov, men også hvis man bare ønsker en velsignelse
- Mange steder er der efter gudstjenesten endvidere mulighed for at drikke kaffe og købe frokost
På YouTube ligger der utallige videoer med gudstjenester fra danske frikirker. Se for eksempel gudstjenester fra Åbenkirke i Herning.
Frikirkernes historie
Grundtvig kæmpede ved grundlovens indførelse frikirkernes sag. Det kom baptisterne til gode, som før Grundloven af 1849 risikerede tvangsdåb af deres børn. Frikirkerne indskriver sig således i den danske frihedstradition: ”Hele vores frihedstradition med folkehøjskoler, friskoler, frikirker, folkeoplysning og så videre er en gave, som i disse år bliver presset …” (Marianne Jelved i Kristeligt Dagblad 4/9 2018).
Frikirkerne er således dybt integreret i det danske samfund og et levende udtryk for den kristne mangfoldighed.
Men egentlig går frikirkernes historie helt tilbage til reformationen - ja endda til kristendommens fødsel i år 33. Læs meget mere om frikirkernes historie her.
Vil du vide endnu mere om frikirker?
Læse endnu mere om frikirker i dokumentet "En kort intro til frikirker".
Se også det korte informationshæfte ”Frikirke for alle”.
FAQ
Hurtige svar på 10 ofte stillede spørgsmål til frikirker
Frikirker og folkekirker hviler på det samme grundlag og har samme trosbekendelse, men en frikirke er selvfinansierende og bestemmer selv, hvilken form gudstjenesterne skal have, og hvad de skal indeholde. Personlige trosoplevelser er endvidere vigtige for frikirkerne, og flere steder vil man rangere en præsts oplevelse af kald til præstegerningen højere end teologisk uddannelse – om end man i de senere årtier har gjort meget ud af, at præsterne også har en solid teologisk ballast.
Dertil kommer, at de fleste frikirker bruger rytmisk musik og moderne instrumenter – orgler er der meget få af. De fleste frikirker døber først mennesker, når de er gamle nok til selv at have taget stilling til den kristne tro - barnedåb praktiseres dog i nogle få frikirker (Metodistkirken og - i meget få tilfælde - Evangelisk Frikirke Danmark).
I de fleste frikirker lægger man også meget vægt på fællesskabet, og derfor er der næsten altid kirkekaffe og nogle gange fællesspisning efter gudstjenesten for dem, som måtte have lyst.
Hver frikirke har egne procedurer for medlemsoptagelse, men grundlæggende kan man blive medlem, hvis man tror på Jesus Kristus. Det er gratis at blive medlem. Alle udgifter dækkes ind gennem frivillige gaver.
Frikirker er for alle, som er troende, overvejer at blive det eller er nysgerrige omkring den kristne tro. Så længe man agerer i respekt for hinanden og det, som kirken står for, så er man velkommen som en del af kirken. Nogle gange citeres kirkefaderen Augustin i den forbindelse: Elsk Gud, og gør, hvad du vil.
Frikirker har som alle anerkendte og godkendte trossamfund ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed efter ægteskabsloven. Mindst en af parterne skal dog være medlemmer af den pågældende frikirke.
Ordet ”kirke” betyder egentlig gruppe eller forsamling. Ligesom vi alle sammen har brug for at tilhøre en familie, har kristne behov for at tilhøre en kirke. Her får man åndelig føde i prædiken og sang, her stimuleres man i det sociale fællesskab, og sammen med andre får man styrke til at gøre meget mere i samfundet, end man kunne gøre alene.
Absolut ikke! En sekt er blandt andet kendetegnet ved, at man mener, man er de eneste rigtige, og man har som regel en guru eller en stærk, diktatorisk ledelse. Man vil ofte isolere sig og holde sig fra at samarbejde med andre end ens ligesindede.
Dette står i stærk kontrast til frikirker, hvor man går ind for teambaseret, pluralistisk lederskab, og hvor man gerne arbejder sammen med andre kirker. Dertil kommer, at alle frikirkesamfund har en ansvarligheds- og omsorgsstruktur, som sikrer, at den enkelte præst eller kirke ikke ryger ud af en tangent eller kommer til at stå helt alene med sine udfordringer.
Man er hjerteligvelkommen som medlem af en frikirke samtidig med, at man er medlem af folkekirken.
Ja, alle kirker har en dåbspraksis. Eneste undtagelse er Frelsens Hær, der ikke praktiserer sakramenterne. Men hvor man i folkekirken bliver døbt for at blive et Guds barn, er dåben i frikirkerne mere en bekendelse, der markerer, at den, der døbes, tror på Gud og allerede er et Guds barn. Dette syn på dåb gælder også for barnedåb i Metodistkirken og Evangelisk Frikirke Danmark.
Mange af dem, som bliver døbt som voksne i frikirkerne, er også barnedøbte. Når de lader sig døbe som voksne, sker det som regel, fordi de har brug for at markere en omvendelse til Gud, som har fundet sted i deres liv.
Man kan blive begravet ud fra en frikirke. Selve begravelsen eller bisættelsen finder som regel sted på almindelige kirkegårde og begravelsespladser. Ved begravelser er det bedemanden, der koordinerer det hele. Familien skal blot give til kende, i hvilken sammenhæng man ønsker at jordfæste den pårørende. Det er forskellige fra kommune til kommune, om det koster ekstra at få en gravplads, når man ikke er medlem af folkekirken.