FAQ

Det er troen på, at Jesus Kristus døde for verdens synd, der gør en til kristen. Man tager imod tilgivelse ved ganske enkelt at bede en bøn til Gud.

Frikirker og folkekirker hviler på det samme grundlag oghar samme trosbekendelse, men en frikirke er selvfinansierende og bestemmerselv, hvilken form gudstjenesterne skal have, og hvad de skal indeholde.Personlige trosoplevelser er endvidere vigtige for frikirkerne, og flere stedervil man rangere en præsts oplevelse af kald til præstegerningen højere endteologisk uddannelse – om end man i de senere årtier har gjort meget ud af, atpræsterne også har en solid teologisk ballast.
Dertil kommer, at de fleste frikirker bruger rytmisk musik og moderneinstrumenter – orgler er der meget få af. De fleste frikirker døber førstmennesker, når de er gamle nok til selv at have taget stilling til den kristnetro - barnedåb praktiseres dog i nogle få frikirker (Metodistkirken og - imeget få tilfælde - Evangelisk Frikirke Danmark).
I de fleste frikirker lægger man også meget vægt på fællesskabet, og derfor erder næsten altid kirkekaffe og nogle gange fællesspisning efter gudstjenestenfor dem, som måtte have lyst.

Hver frikirke har egne procedurer for medlemsoptagelse, men grundlæggende kan man blive medlem, hvis man tror på Jesus Kristus. Det er gratis at blive medlem. Alle udgifter dækkes ind gennem frivillige gaver.

At være kristen er at efterfølge Kristus. At være kirke er at leve i et kristent fællesskab. Derfor forudsættes, at man ønsker at leve efter Bibelens retningslinjer og bevare det gode fællesskab i kirken. Der er ikke udtalte regler om, hvad man bør og ikke må i en frikirke. Nogle gange citeres kirkefaderen Augustin i den forbindelse: Elsk Gud, og gør, hvad du vil.

Frikirker har som alle anerkendte og godkendte trossamfund ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed efter ægteskabsloven. Mindst en af parterne skal dog være medlemmer af den pågældende frikirke.

Ordet ”kirke” betyder egentlig gruppe eller forsamling. Ligesom vi alle sammen har brug for at tilhøre en familie, har kristne behov for at tilhøre en kirke. Her får man åndelig føde i prædiken og sang, her stimuleres man i det sociale fællesskab, og sammen med andre får man styrke til at gøre meget mere i samfundet, end man kunne gøre alene.

Absolut ikke! En sekt er blandt andet kendetegnet ved, at man mener, man er de eneste rigtige, og man har som regel en guru eller en stærk, diktatorisk ledelse. Man vil ofte isolere sig og holde sig fra at samarbejde med andre end ens ligesindede.
Dette står i stærk kontrast til frikirker, hvor man går ind for teambaseret, pluralistisk lederskab, og hvor man gerne arbejder sammen med andre kirker. Dertil kommer, at alle frikirkesamfund har en ansvarligheds- og omsorgsstruktur, som sikrer, at den enkelte præst eller kirke ikke ryger ud af en tangent eller kommer til at stå helt alene med sine udfordringer.

Man er hjertelig velkommen som medlem af en frikirkesamtidig med, at man er medlem af folkekirken.

Ja, alle kirker har en dåbspraksis. Eneste undtagelse er Frelsens Hær, der ikke praktiserer sakramenterne. Men hvor man i folkekirken bliver døbt for at blive et Guds barn, er dåben i frikirkerne mere en bekendelse, der markerer, at den, der døbes, tror på Gud og allerede er et Guds barn. Dette syn på dåb gælder også for barnedåb i Metodistkirken og Evangelisk Frikirke Danmark.
Mange af dem, som bliver døbt som voksne i frikirkerne, er også barnedøbte. Når de lader sig døbe som voksne, sker det som regel, fordi de har brug for at markere en omvendelse til Gud, som har fundet sted i deres liv.

Man kan blive begravet ud fra en frikirke. Selve begravelsen eller bisættelsen finder som regel sted på almindelige kirkegårde og begravelsespladser. Ved begravelser er det bedemanden, der koordinerer det hele. Familien skal blot give til kende, i hvilken sammenhæng man ønsker at jordfæste den pårørende. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om det koster ekstra at få en gravplads, når man ikke er medlem af folkekirken.