Kommentar til 2. afsnitaf TV 2-dokumentaren ”Gud er din læge”

23.11.2024

Det er en ulykkelig historie, som først Fyns Amts Avis fortalte i maj sidste år, og som TV 2 nu tager op i dokumentaren ”Gud er din læge”. Ulykkelig, fordi den handler om et menneske, der tager sit eget liv med al den sorg og smerte, dette medfører.

I dokumentarens andet afsnit møder vi Poul Henning Krog, der arbejder som læge på psykiatrisk afdeling ved et sygehus, og som i sin fritid også er præst i en lokal frikirke. Dokumentaren anklager ham for at sammenblande rollen som læge og rollen som præst ved at tage en sjælesorgssamtale med en tidligere patient. Patienten begik kort tid efter samtalen selvmord.

Det er FrikirkeNets holdning, at det er vigtigt, at man adskiller sine roller klart, hvis man både fungerer som præst og som professionel omsorgsgiver inden for et andet fag. Poul Henning Krog har selv beklaget, at han begik en fejl ved at tage en sjælesorgssamtale som præst med en udskrevet patient fra den psykiatriske afdeling, hvor han var tilknyttet. Han burde have henvist til en anden præst, da hun anmodede om en sjælesørgerisk samtale.

At to fagligheder er til stede hos samme person, er ganske almindeligt og kan indebære mange positive aspekter ikke mindst i form af bredere erfaring. Men det kræver også evnen til at kunne sondre mellem faglighederne – særligt i sårbare situationer. Når man søger hjælp i kirkelige fællesskaber, skal man altid være klar over, hvornår man taler med en præst, og hvornår man taler med en person, som repræsenterer en anden faglighed.

En præst vil oftest sige ja til at bede for et andet menneske, som anmoder om dette. Det gælder som udgangspunkt også, hvis vedkommende er psykisk syg.

I bønnen fadervor indgår bønnen ”fri os fra det onde”. Bønnen om, at Gud vil skærme os mod det onde, er dermed en grundlæggende del af kristendommen og findes inden for stort set alle kirkeretninger – eksempelvis også i den apostolske trosbekendelse, som bruges hver søndag i folkekirken: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.”

Måden, man beder på, kan variere fra trossamfund til trossamfund og fra kultur til kultur. Men hvad man beder for, og måden man gør det på, skal altid være afstemt efter den person, man sidder overfor; hans eller hendes grænser, situation og ønsker. Bøn er ikke mekanik, men hjertets og troens henvendelse til den Gud, som er større end os og de udfordringer, vi måtte stå i.

‍FrikirkeNet, november 2024