Den tungsindige gøgler
Gennem 35 år har Hans Jørn Østerby optrådt tusinder af steder med sang, musik, trylleri, bugtalerdukke med mere. I lighed med middelalderens gøglere er hans formål at sprede glæde – og det på trods af, at han selv er tungsindig af natur.
Af Jens Linde
Middelalderens gøglere kunne opleves på slotte, markedspladser eller i kirkeligt regi, hvor de optrådte med komedier, sang, musik og artisteri i form af for eksempel tryllekunst, ildslugeri og dukketeater. Hans Jørn Østerby fra landsbyen Gjern ved Silkeborg har taget gøglertraditionen op, og til november kan han fejre 35-års-jubilæum som omrejsende sanger og sangskriver, der kombinerer musikken med bugtaleri, trylleri, drama og bibelfortællinger. Hvert år optræder han 120-130 gange - siden begyndelsen i 1981 er det blevet til tusindvis af shows i en række forskellige lande.
Et miks af gøgl og Jesus
Allerede da han gik på efterskole, opdagede Hans Jørn Østerby, at han var i stand til at få folk til at grine og more sig, og det er den evne, som han sammen med sin musikalitet har gjort til en levevej. Det er dog ikke sjov og ballade det hele – han har også noget på hjerte, når han optræder. Som i øvrigt også middelalderens gøglere og hofnarre kunne aflevere eksistentielle pointer til deres publikum.
- Godt teater kan få publikum til både at grine og græde, og det er slet ikke nogen dårlig kombination, hvis man formår både at få folk til at grine og til at være seriøse. Hvis jeg kan få en flok unger til først at grine og siden at være helt stille og måbende over en beretning om Jesus, så er det super. Det handler om at finde en måde at formidle på, som får folk til at lytte, og jeg er ikke bleg for at blande gøgl og Jesus – på en forhåbentlig intelligent måde. Jeg ser dog helst, at det, man husker bagefter, er beretningen om Jesus eller sangen om Gud og ikke, at jeg spiste en ballon, smiler han.
- Jeg oplever tit, at især forældre sidder til et af mine shows og er lidt forbeholdne og ikke forventer så meget, men når vi først kommer i gang, sænker de ligeså stille paraderne, og så kan jeg formidle nogle ting, som de ellers ikke ville have været modtagelige for.
Tungsindig af natur
Det er på sin vis et paradoks, at Hans Jørn Østerby lever af at underholde folk og sprede glæde og kristentro. Selv er han nemlig melankolsk af sind – og det i en grad så det ikke ville gøre ham noget, hvis han ikke skulle være her mere. Det kommer især til udtryk i hans sange for det voksne publikum, hvor han sætter ord på de kampe, som til tider hærger i hans sind.
- Jeg har aldrig haft svært ved at længes efter den dag, hvor jeg får lov til at stemple ud. Som tungsindig får jeg øje på at det, som går dårligt – krig og anden elendighed – og så kommer jeg til at længes. Det handler mine sange i høj grad om – enten i form af tekster om, hvor tungt det er at leve, eller også i form af tekster om, hvor dejligt det bliver, når Gud engang genopretter alt det, som lige nu er af lave.
- Min tro på Gud har meget med tryghed at gøre. Under og over alt, hvad jeg foretager mig, ligger troen. Den er alt for mig, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Gud. Han er den konstant, som altid har været der i de gevaldig op- og nedture, som jeg har haft i livet. Han siger altid ja til den, jeg er og er som en trofast far for mig.
Guddommelige grundtoner
Troen er altdefinerende i Hans Jørn Østerbys liv. Selv om man ville kunne sætte ham over en ikketroende mand, og der ville være tusind lighedspunkter mellem dem, så ville der alligevel være en helt grundlæggende forskel.
- Vi drømmer måske begge om ferierejser, bil og hus. Men som troende har jeg et anker i tilværelsen; et håb om, at uretfærdigheden i verden har en udløbsdato. Gud vil mig; Jesus har været her på jorden, fordi han vil os alle sammen, og fordi han vil gøre alt for at nå os med sin kærlighed. Gud kommer til at genoprette alt og gøre alting godt. Som troende har jeg de samme fysiske og mentale behov som alle andre, men alligevel er Gud og det kommende liv grundtonen i min tilværelse.
Når Hans Jørn Østerby kommunikerer med Gud, sker det ofte under en gåtur – ofte på 30-40 kilometer.
- Jeg kan ikke bare lige gå ind på et værelse og lukke døren og på 10 sekunder opfatte, hvad Gud måske siger til mig. Jeg skal have ro og tid til at lukke nogle mentale skuffer for at kunne modtage nogle tanker fra Gud. Når jeg går langt, kommer jeg ind i en monoton rytme, hvor hovedet bliver tømt for alt muligt andet, og så kan jeg lytte efter inputs fra Gud, forklarer han.
Gøgleri med mening
For 10 år siden var Hans Jørn Østerby i tvivl, når han kiggede frem: Skulle han blive ved med at leve som gøgler/entertainer/trubadur – eller skulle han overveje noget andet?
- Sådan har jeg det ikke længere - nu fortsætter jeg bare. Jeg kan sagtens køre på en 10 år endnu, til jeg er 60-65 år og skal på pension. Det giver mig rigtig meget energi at være ude og optræde, så selv om det kan være fysisk hårdt, giver det mig meget på den mentale side, forklarer han.
- Mit tungsind betyder ikke, at jeg har problemer med at springe rundt og lave tjuhej – det kan jeg sagtens gøre med integriteten i behold. Dertil kommer, at det giver rigtig meget mening for mig – jeg får formidlet min tro på en positiv måde til en hel masse mennesker, som ikke slider alt for meget på kirkebænkene om søndagen.
Foto: Jesper Rais
Hans Jørn Østerby
- Uddannet agronom
- Forfatter til fire andagtsbøger
- Har udgivet fem børne-cd'er og ti voksen-cd’er i eget navn. Udkommer med et nyt album til jul.
- Gift med Gitte siden 1984
- Far til fire og bedstefar til en dreng