Hvad er en frikirke?

(Se ovenstående video og få et overblik over danske frikirker på kun fire et halvt minut)

Klik her og få hurtige svar på 10 ofte stillede spørgsmål til frikirker.

Kort fortalt - hvad er en frikirke?
Ordet frikirke betyder helt grundlæggende en kirke, som ikke er knyttet til staten. Det giver derfor kun mening at tale om frikirker i lande, hvor der er en statslig understøttet kirke.
I Danmark er det fastlagt af Grundloven, at folkekirken er støttet af staten. Folkekirken har nogle såkaldte bekendelsesskrifter, der fastsætter kirkens tro - mens rammerne for en lang række praktiske forhold reguleres af Folketinget.
I frikirkerne er det derimod kirkerne selv, som bestemmer - og betaler - stort set det hele. 

Frikirker i Danmark:

• Der er over 400 frikirker i Danmark – inklusiv migrantkirker.
• Cirka 50.000 kommer regelmæssigt i en frikirke – et tal, som vokser
• Et rimelig kvalificeret bud er, at der på en given søndag i hovedstadsområdet kommer flere til gudstjeneste i en frikirke end i en folkekirke.
• Typiske frikirker er Frelsens Hær, Baptistkirken, Metodistkirken, pinsekirker og Missionsforbundet.

Hvor mange medlemmer har frikirkerne?
​(medlemstal i  parentes, 2011 cirkaangivelser)

• Apostolsk Kirke (3.000)
• Baptistkirken (5.200)
• Frelsens Hær (1.200)
• Metodistkirken (1.300)
• Det Danske Missionsforbund (1.800)
• Mosaik (tidl. pinsekirkerne (4.100)
• Selvstændige danske frikirker (5.000)

Dertil kommer, at flertallet af de flere end 250 internationale kirker og migrantmenigheder, der findes i Danmark, er frikirker. Sammenlagt skønnes de internationale kirker at tælle flere end 15.000 personer. 

I dag er der på verdensplan 80 millioner lutheranere (folkekirken), mens der er 80 millioner metodister, 100 millioner baptister og op mod 700 millioner pentekostale. Den katolske kirke udgør 1,2 milliarder. Så selv om vi i Danmark er vant til at tænke på folkekirken som majoritetskirken, er situationen en anden, når man tager de globale briller på.

Hvordan foregår en gudstjeneste i en frikirke?
Liturgien – eller mangel på samme - i frikirker er meget forskellig. Nogle kirker har mange år på bagen og har udviklet en fast struktur, mens andre er nyetablerede og stadig meget eksperimenterende. Dertil kommer, at nogle kirker har flotte kirkebygninger, mens andre holder til i et tidligere fabrikslokale - eller noget helt tredje. Nogle har slet ingen lokaler, men mødes i private hjem, i det lokale forsamlingshus eller på et bibliotek.
Dermed kan det være vanskeligt at definere, hvad en typisk frikirkelig gudstjeneste er, men vi gør alligevel forsøget.

En frikirkegudstjeneste vil typisk have nogle af følgende elementer:

• Velkomst
• Måske en sang eller en salme
• Indledning med et vers fra Bibelen, en oplevelse eller lignende samt en kort bøn
• En sektion med rytmisk musik (med instrumenter som trommer, elbas, elguitar, keyboard) som man kalder lovsange. Sangene gentages ofte et par gange, og mellem sangene kan der være ultrakorte pauser til bøn og refleksion
• Prædiken med mange eksempler, ofte krydret med powerpoints eller videoklip på storskærm
• Nadver – de fleste steder kun en-to gange om måneden
• I direkte forlængelse af gudstjenesten - tilbud om personlig bøn for den enkeltes livsproces – kan være i forbindelse med en særlig krise, en speciel udfordring eller ved sygdom og andre behov, men også hvis man bare ønsker en velsignelse
• Mange steder er der efter gudstjenesten endvidere mulighed for at drikke kaffe og købe frokost

På YouTube ligger der utallige videoer med gudstjenster fra danske frikirker. Se for eksempel gudstjenester fra Åbenkirke i Herning her.

Frikirkernes historie
Grundtvig kæmpede ved grundlovens indførelse frikirkernes sag. Det kom baptisterne til gode, som før Grundloven af 1849 risikerede tvangsdåb af deres børn. Frikirkerne indskriver sig således i den danske frihedstradition: ”Hele vores frihedstradition med folkehøjskoler, friskoler, frikirker, folkeoplysning og så videre er en gave, som i disse år bliver presset …” (Marianne Jelved i Kristeligt Dagblad 4/9 2018).

Frikirkerne er således dybt integreret i det danske samfund og et levende udtryk for den kristne mangfoldighed. 

Men egentlig går frikirkernes historie helt tilbage til reformationen - ja endda til kristendommens fødsel i år 33. Læs meget mere om frikirkernes historie her.

Vil du vide endnu mere om frikirker?
Du kan læse endnu mere om frikirker i dokumentet "En kort intro til frikirker".
Se også det korte informationshæfte ”Frikirke for alle”.