Gå til hovedindhold
Menu
  • Forside
  • Kontakt
  • Om FrikirkeNet
  • Om frikirker
  • FrikirkeNet-partner
  • Lederkonferencen
Privatfoto

Privatfoto

Hovedbrud til politiet

Den 28. January, 2016

Af Rasmus Elkjær Larsen
Præst i Aabenraa Frikirke

I 1994 var jeg i Sydafrika med foreningen YFC (Youth For Christ), hvor jeg var en gruppe sammen med fem sydafrikanere og en enkelt dansker. Undervejs var der også tid til at være turist, og på et tidspunkt besøgte vi et område, hvor der blandet andet var en guldmine. Jeg husker, at man måtte tage en guldbarre med hjem, hvis man med en hånd kunne løfte den … og jeg forsikrer om, at jeg virkelig forsøgte!

Jeg gik dog ikke tomhændet hjem den dag, for i guldgraverbyen lod vi to unge danskere os overtale til at blive fotograferet. Fotografen regnede os åbenbart for et par, for vi blev klædt ud i tidstypisk tøj for begyndelsen af det 20. århundrede - med hatte og runde briller - og stillet op til bryllupsfoto.

Efterfølgende købte jeg en bruntonet kopi af billedet og fik den ide at bruge ugens kommunikationsmulighed til at sende min far en telefax. Han havde aftalt med sin arbejdsplads (en folkeskole), at jeg under mit afrikaophold måtte sende til skolens faxmaskine. Jeg sendte billedet med denne helt enkle tekst: Hej Far! Ærgerligt, at du ikke kunne være med til brylluppet.

Faxen tikkede ind på maskinen om aftenen, og den pågældende nat var der desværre indbrud på skolen. Tyvene stjal computere og telefaxmaskine og efterlod ikke politiet andet spor at gå efter en et afrevet faxpapir på gulvet med et mystisk 100 år gammelt, bruntonet foto med en kryptisk tekst fra et afrikansk telefonnummer.

  • Share on Facebook
  • Google+ logo
  • Linkedin Share Button
  • Twitter logo

Web development by Kæphest.com